Det er så underligt at vågne op og få at vide af sin læge at man simpelthen har stress og symptomer på at jeg har fået en børnedepression..
Hele denne her uge har været lort på lort.
Jeg måtte sige farvel til en dreng som jeg faktisk ikke kan leve uden. Jeg har ikke haft plads til ham i mit liv og efter at jeg ikke havde set ham i en hel uge følte jeg bare at der var gået et eller andet helt galt mellem os. Det er super ærgerligt og jeg er super ked af det... men jeg kan bare ikke være i et fast forhold når jeg kun har tid til at se ham en gang om ugen og jeg har det pisse dårligt med mig selv, imens jeg har fået stress.
Jeg har aldrig været så ked af det, men heldig hvis var han en fantastisk dreng og forsår mig fuldt ud. Så jeg har sat mig ind i hovedet, hellere gode venner end en pisse dårlig kæreste.
Christian er den perfekte for mig, og mine følelser ændre sig aldrig omkring ham, men jeg har ikke plads til det i mit liv.
Vi er stadig gode venner, og skal ses på søndag, hvilket jeg er pisse taknemmelig over. For ikke nok med at han var min kæreste, var han også min aller bedste ven.
lever singlelivet, men ville heller håbe på at det havde været anderledes.
